(længe ventet) nyt fra Afrika

For at gøre min kære far glad, må jeg hellere få skrevet et lille indlæg på bloggen, da jeg ved at han utålmodigt venter på, at der snart kommer lidt nyt læsestof :-)
Tiden går jo som altid flyvende hurtig afsted, ja faktisk er der kun 9 uger til hjemrejse. Jeg har 4 uger tilbage i min praktik, slutter d.4 juni, da jeg får besøg af mine forældre og min veninde i starten af juni og indtil jeg skal hjem. Glæder mig til at vise dem Sydafrika og håber, at de vil komme til at synes om det, lige som jeg gør...
Vi er jo efterhånden nået derhen hvor der er begyndt, at blive vinter i sydafrika. Vi har haft en del uger med regn og kulde, men i denne uge har solen været så rar at vise sig lidt igen, så håber at vejret er nogenlunde stabil til når mine gæster kommer :-)
For godt 3 uger siden var Ninna og jeg ude at dykke med hvide hajer :-) Det var en rigtig god oplevelse, på trods af at vi begge led rigtig meget af søsyge, hvilket der også var en del andre der gjorde. Men vi fik set en masse hvide hajer, hvilket var helt fantastisk.. Fik dog mest set dem oppe fra båden, dykningen for mig var ikke lige den store succes.
Dykningen foregår i et bur, som ligger helt tæt ind til båden, så hajen ikke kan komme bagfra. Buret bliver hejst sådan ned, så man stadig kan ha hovedet oppe og så skal man så dykke ned når hajen kommer. Desværre var udsigten nede i vandet ikke så godt, man kunne kun se en meter frem, så hajen skulle komme temmelig tæt på. Jeg var kun nede i vandet i ca 30 sek, da jeg fik vand i munden, kunne ikke holde styr på arme og ben, som nærmest fløj ud gennem burets stænger, så jeg skulle hurtig ud igen.
Måden de lokkede hajerne til på, var ved at hælder smårester med fisk ud. De fodrede dem ikke, men lokkede dem kun med lokkemad. Så når de så hajer, var det heller ikke de samme hver gang og det var ikke altid de så nogle, men vi var rigtig heldige, at den første haj allerede kom efter 5 minutter og dertil kom der 3 flere til :-) Hele oplevelsen blev optaget på film – så har jeg lidt, at vise når jeg kommer hjem :-)
Forrige weekend, var Ninna, Renate og jeg på tur til Cape point og Kap det gode håb.. Det var en utrolig smuk tur, vi kørte langs vandet hele vejen derned.. Ved Cape Point gik der en masse bavianer frit rundt, det var lidt sjovt, at se dem bare rende rundt mellem alle menneskerne og hoppe rundt på de parkerede biler :-) På turen hjem var vi inde på en lille farm at spise, her var der så mulighed for at ride på kameler, hvis man lystede :-) Det gjorde vi ikke, istedet smuttede Renate og jeg i bio senere på aften, en god måde at slutte en god dag af på :-)
I sidste uge, var jeg syg med mavekramper, så var ikke på arbejde hele ugen, og hvor var det kedligt bare at ligge hjemme i sengen, mens alle andre var på arbejde... I sidste uge fik jeg så også prøvet at se hvordan det er at gå til lægen herned. Hvilket var lidt en spøjs oplevelse.. Ved den læge jeg var ved, behøvede man ikke ha tidsbestilling, folk kommer bare ind fra gaden og venter så i venteværelset til det blir deres tur. Doktoren var meget sød, men tror ikke rigtig han vidste hvad han lavede, virkede ikke sådan. Han undersøgte mig kort, sagde det var en virus og så fik jeg ellers alverdens piller, med besked om at det vil blive bedre i løbet af et par dage og jeh skulle komme tilbage onsdag. Han skulle så også lige ha en urintest,hvilket var lidt spøjst, man blev vist ud på toilettet og der var der så et glas/krus man skulle tisse i, et krus som alle bruge, og som bare blir skyllet af i vand bagefter.. Ikke lige danske standarder må man sige ;-)
Kom så tilbage onsdag og da jeg stadig ikke havde det bedre, fik jeg nogle nye piller.. Han var meget hurtig til bare at udskrive piller, ville man aldrig ha gjort i Dk. Men ja tog kun nogle de første par dage, for sys ikke jeg havde behov for at spise 15 piller om dagen som han mente.. Men har det meget bedre nu, på trods af forkølelse, blir forkølet hele tiden pga det skiftende vejr. Men er tilbage på arbejde nu, dejligt at være tilbage hos børnene :-)
I næste uge skal vi 7 danske studerende holde diskotek for alle børnene - tror det blir super godt.. Vi deler det op, sådan så de små børn kommer først og så de ældste senere.. Vi skal så ha musik, dans, lege og en masse chips og sjove drinks (self alkoholfri ;-)) Renate og jeg var idag men en af vores kollegaer, henne i en stor butik (lidt ligesom metro), hvor man kunne købe chips og slik til meget billigere penge i butikkerne.. Det var en fantastisk butik, det var som at være et lille barn i slikland, vi stoppede bare ned i indkøbsvognen og kunne næsten ikke begrænse os. Da vi så kom til kassen var vi helt nervøse for hvor meget vi havde bruigt for, men overraskende nok kom vi kun af med 320 rand, som svarer til ca 180 danske. Hvilket var helt sindsygt, efter som vi nærmest havde proppet en hel indkøbsvogn til randen....:-) Uh I love South Africa :-)
Det var så lidt for denne gang - skal nok prøve at få skrevet noget mere lidt oftere, men det ikke altid tiden er til det :-)
KNUS KNUS og KNUS

Påskeferie

Uge 14:dagene før ferien

Ja, så er det tid til en lille opdatering igen over hvad der er sket de sidste to uger og det er slet ikke så lidt endda. I sidste uge (uge 14) havde jeg vejledning med min vejleder. Har i et stykke tid følt mig lidt som en aupair pige på arbejdet, frem for en pædagogstuderende. Mange af mine opgaver har bestået i, at hente børn fra børnehave, lave lunch, læse lektier, bade og putte børn i seng. Der var så mange praktiske opgaver hele tiden, at jeg ikke rigtig følte at jeg var der for børnene, at jeg ikke havde tid til at lege med dem, snakke med dem og lave aktiviteter. For tit stod jeg alene med badning og putning af alle børn på samme tid og det blev bare for meget for mig til sidst. Min vejleder rådede mig til, at ta en snak med mine to kollegaer om det, hvilket jeg gjorde. De kunne godt forstå mig og vi har nu aftalt at dele det op, så jeg ikke står med alle børn på engang. Så det betyder, at jeg om mandagen har ansvaret for de to små (3+4 år), om tirsdagen de fire mellemste (5-7 år) og om onsdagen de fire store (9-12). Hvilket betyder at jeg de dage kun har ansvaret for den aldersgruppe, hvilket betyder at jeg står for badningen, putningen og aktiviteter med dem kun. Dette gik i gang allerede om mandagen og jeg syntes det har fungeret rigtig godt.
Ellers har sidste uge i huset stået i påskens tegn :-) En af dagene brugte vi på, at lave påskekort med alle børnene, som de så skulle sende til nogle damer fra kirken, som kommer med gaver til deres fødselsdag og til jul. Derudover havde vi påskeægsjagt. Anne og jeg havde delt børnene op i to hold med fem i hver og havde lavet fem poster til hvert hold. Ved hver post skulle de så lede efter påskeæg. Det gik bare rigtig godt og børnene syntes det var rigtig sjovt :-)
her i påsken syntes jeg, at man har kunne lægge meget mærke til folks gavmildhed over for børnene på børnehjemmet. B.la. fik jeg den ene dag, hvor jeg var henne og hente de to små fra børnehaven, resterne fra påskefesten med hjem – der var flere forskellige kager og der var så meget at vi delte med de andre huse. Jeg syntes det var rigtig sødt af dem, at tænke på børnene på hjemmet, i stedet for at smide det ud. Derudover kom der også en skoleklasse og delte påskeæg ud til børnene og en af værtsfamilierne til børnene kom også med diverse godter, selv til Anne og jeg ;-) Jeg syntes i hvert fald det er dejligt, at folk tænker på disse børn :-)

Ferie i Durban
Torsdag begyndte den tiltrængte påskeferie så :-) Jeg, Ninna og renate havde aftalt at tage på rygsæksferie sammen. Vi tog først 4 dage til Durban og så 5 dage til swaziland.
Tidlig torsdag morgen, ja faktisk kl.4 om natten tog vi med Taxi ud til Cape town lufthavn, for så at flyve til Durban kl.6.30. Durban er en by 2 timers flyvsel fra capetown og ligger op af det indiske ocean. Mange rejser hertil fordi her altid er varmt. Det fik vi da også, at mærke da vi kom dertil. På trods af, at der var overskyet, var det alligevel tryggende varmt.
Da vi kom til Durban tjekkede vi ind på Tekweni backpackers, hvor vi skulle bo på en 6 mands dorm de næste fire dage. Hostellet var nu ikke det bedste af slagsen, det var lidt snusket og vi måtte kæmpe med en del kakkelakker på værelset. Men trods det, fik vi alligevel et godt ophold. Stemningen var enorm god og alle gæster snakkede med alle. Mens vi var der blev der holdt to grilaftnener, hvor man selv skulle medbringe kød og så gav hostellet resten. Dette deltog vi i og det gav os rig mulighed for at snakke og hygge os med de andre gæster. Vi mødte b.la. nogle piger fra norge og Holland, som gik i byen med om fredagen :-)
Tiden i Durban brugte vi på bare at slappe af og holde ferie, ikke noget med vilde kulturelle oplevelser ;-) Den første dag brugte vi på stranden, den anden dag på shopping, den tredje på stort set ingenting og den fjerde var vi i vandland, hvor vi teedede os som små børn igen og boltrede os i vandrutsjebaner osv :-) dog var der ikke så mange af dem, men det var nu meget hyggeligt alligevel :-)
Mandag drog vi så afsted til Swaziland :-)

Ferie i Swaziland
Swaziland er et lille bitte land midt inde i Sydafrika. Her bor en million mennesker og som et af de eneste lande i Afrika, har de en Konge. (som har 13 koner)
Swaziland er meget anderledes iforhold til Sydafrika. Hvor Sydafrika er meget mere moderne med højhuse og murstensbygninger, består Swazilands ”byer” hovedsageligt af små runde hytter. Der er dog ved at dukke små murstenshuse op hist og her på landet.
Den første nat tilbragte vi i Manzini, som er den største by i Swaziland. Byen er kendt for at være knudepunktet for industrien. Her fandt vi et hotel at bo på. Vi havde nemlig ikke reserveret noget hjemmefra, så vi tog det vi kunne finde. Selvom det var et hotel, var det ikke ligefrem luksus, ja tværtimod. På det værelse, som vi havde fået tildelt, vrimlede det med kakkelakker, ud over det hele. Renate åbende skrivebordskuffen og så kom de ellers alle sammen krybende. Dette blev lige en tand for meget og vi bedte om at få et andet værelse.. Her var der så heldigvis ingen kakkelakker og vi kunne få os en fredlig nattesøvn..
Næste dag begav vi os så videre med bus Til Hlane (udtales Slane) Royal National Park. Det sjove med busserne her er, at de ikke har faste køretider som hjemme i danmark. Man sætter sig bare ind i bussen og når bussen så er fuld, kan man så kører. Dette kan betyde, at man kan risikere at sætte i bussen i et længere stykke tid. Men i mellemtiden har man så rig mulighed for at købe ting og sager. Alle gadesælgerne kommer nemlig op i bussen og går en runde med alle deres varer. Det kunne jo være, at man var heldig, at nogen gad at købe noget, mens de sad og ventede, men det er det nu sjældent.. Efter en halvtimes ventetid satte vi så kurs mod Hlane. Turen tog kort en time, men det føltes nu ikke sådan, for vi brugte tiden på, at beundre dem smukke natur, som bestod af de smukkeste bjerge og de dybeste dale :-)
Efter en times buskørsel endte vi så i Hlane, hvor vi havde lejet en familiehytte i nationalparken for to dage :-) Vi fik en rigtig fin hytte, dog uden elktrisitet, men det gjorde nu ikke så meget, da det var hyggeligt med alle de små olielamper :-)
Hytten bestod af fire værelser, et stort køkken, en stor stue og et fint badeværelse med kar. Hytten er beregnet til 8 mennesker, men vi valgte at leje denne, da den var billig. Alt her i denne nationalpark var til rimelige penge. Normalt er sådan noget ellers ret dyrt. Men fordi, at det er kongen der ejer parken, er priserne lave, fordi han ikke vil have at folk skal betale så meget, for at besøge hans park – sød konge :-)
Fra vores stuevinduer kunne vi stå og betragte dyrerne på tæt hold. Vi kunne b.la se næsehorn, flodheste, elefanter og springbukke. Mellem vores hytte og parken var der et elektrisk hegn. Den ene morgen besluttede jeg mig for at gå op langs hegnet, for så at sætte mig på en bænk og betragte næsehornene. Til at starte med var de langt fra mig, men kom pludselig tættere og tættere på mig, tilsidst var der kun nogle meters afstand mellem os. Efter lidt tid vælger jeg så, at gå tilbage til hytten. Pludselig hører jeg nogle råbe ”stop walking”, men eftersom jeg ikke kan se nogen, tænker jeg, at det nok ikke er til mig, så jeg fortsætter med, at gå. Hvorefter der igen bliver råbt ”stop walking” - jeg standser op og en mand kommer gående imod mig og fortæller mig, at når næsehornene er så tætte på, må jeg ikke bevæge mig så tæt på dem, da jeg drager for meget opmærksomhed imod mig og udsætter mig selv for fare. Hmm ups – så stod man lidt paf der – og spørger undrende hvad gør jeg så nu. Hvor jeg får at vide, at jeg bare skal gå længere væk fra hegnet og så gå tilbage.. Hehe, ja hvad ved jeg, jeg er jo ikke vandt til, at omgås vilde dyr, tydeligvis ikke :-)
Ud over denne oplevelse, var vi på to safariturer i bil, først onsdag aften, hvor vi havde en sunsetdrive. Vi så utrolig mange dyr, udover dem jeg har nævnt så vi giraffer og elefanter og en enkelt hanløve. Næste morgen tog Ninna og jeg så på endnu en tur, i håbet om at se flere løver. Vi var dog desværre ikke så heldige, men i stedet så vi en masse elefanter og blå gnuer. Men sådan er det jo med naturen – der er det hele udforudsigeligt og ikke ligesom i en zoo.
Om onsdagen var vi også ude på et landsbysbesøg for at se hvordan swatierne levede i deres små hytter, hvilket var meget spænende at se :-)
Om torsdagen forlod vi så parken, for at tage ind til Mbabane (hovedstaden). Denne by var meget mere moderne end Manzini og de andre små landsbyer. Her var der et indkøbscenter, få højhuse og murstenshuse, som i en hver anden by. Her ville vi så bo på et backpackerssted som vi havde læst om i vores rejsebøger. Men da vi kom hen til stedet, viste det sig, at det var blevet lukket for et år siden.. Hmm. Eneste mulighed for overnatning i denne by, var så på et church center – et kirkeligt vandrehjem. Stedet var nu meget fint, der var lidt trangt på værelset, men ganske fint og så var der morgenmad med i prisen :-)
Torsdag aften fandt vi os et dejligt spisested inde i byen, men livemusik og stearinlys, rigtig hyggeligt. Dog endte vi med, at blive temmelig forstyrret, efter som der hele tiden kom lokale mennesker hen til vores bord. Landet består kun af mørke mennesker og de ser sjældent hvide mennesker, da landet ikke er så turistet som f.eks. sydafrika. Derfor er og var vi utrolig spændende. Der kom en ældre mand hen til vores bord og efter to minutter fortalte han mig at han elskede mig – til at starte med var det da meget sødt, men efter noget tid blev det mere og mere belastende og jeg endte med tilsidst at bede ham om at gå.
Fredagen brugte vi så på at tage hen og se en stor friliggende granitklippe, sibebe rock. Buschaufføren satte os dog af 4,8 km før rocken – ved ikke lige hvorfor. Men i hvert fald fik vi os en lang og sej gåtur, da landskabet var meget bakket. Men det var en smuk tur og det var det værd. Efter dette ville vi så til elzulwini Valley, hvor der var en masse spændende ting, b.la her kongen bor. Men vi kom aldrig så langt. Vi tog en minibus derud, men det viste sig at bussen ikke stoppede der, så vi kom med alt for langt. Vi ville så tage en minibus tilbage til valleyen, men det var noget værre bøvl og vi blev nægtet at komme ind i en minibus osv.. Så vi fandt os en af køre på stop med og så tog vi direkte hjem til vores ”hostel”. Vi alle så trætte og udmattede, så vi tog os en lille lur på øjet. Men da vi vågnede igen var klokken 19 og det var for mørkt og sent at gå ned i byen at spise. Så vores aftensmad bestod af chips og chokoladebarer – ja velbekomme :-)

Lørdag var så afrejse dag – det var en lang og umattende dag, med en masse ventetid i lufthavnen. Kl.19.00 landede vi så atter i Cape Town. Det føltes nu helt rart at være ”hjemme” igen. Det har været en skøn ferie, men jeg tror at vi alle er glade for, at vi nu kan lægge rygsækken fra os fra en stund....
Ja det var så det som de sidste 14 dage hovedsageligt har bestået af. I dag står den så på hvile, tøjvaskning og internet. Fra I dag af og indtil næste lørdag er Renate og jeg helt selv i lejligheden, alle de andre piger en nemlig stadig på ferie og har stadig en uges ferie tilbage, mens vi starter på arbejde igen tirsdag. Vi gemmer nemlig resten af vores ferie til at vi får besøg i juni....
Mange tanker Christina...
P.s I dag er der præsis 3 måneder til at jeg rejser hjem – hvor vildt, syntes bare, at tiden suser af sted...

Weekentur til Capetown

Huha, nu er tiden endnu engang løbet fra mig. var meningen at jeg ville have sendt et indlæg ind i sidste uge, men det blev det så ikke lige til...
Men vil lige hurtig fortælle lidt om sidste weekend, hvor Ninna, Anne og jeg tog en lille mini ferie i Capetown. Vi trængte lige til at komme lidt væk fra det hele, så derfor havde vi fundet et virkelig lækkert hostel inde i det centrale Capetown. Stedet var simpelhent så lækkert. Dejligt rent, fine værelser, søde mennesker og en god bar :-)
Vi tjekkede ind fredag formiddag, smed vores tasker på værelset og tog ind til Waterfront, hvor vi skulle med båd til Robben Island. En 4 timers tur, to timer i båden tur/retur og to timer til øen.. Det var en rigtig fin tur. Vi fik en 3 kvarters bus rundtur på øen og sluttede så af i det fængsel hvor Nelson Mandela sad fanget i 20 år. Vi blev vist rundt af en xfange som fortalte os om forholdene i fængslet osv, rigtig spændende.. Om aftenen var vi så ude at spise på en virkelig lækker restaurant og så fik vi et par drink på hostellet, hvor vi mødte fire fyre, som vi aftalte at gå i byen med næste dag.
Lørdagen stod på museumsbesøg i Capetown. Vi var først henne at se "castle of good hope" og så district 6 museum" Disse steder var rigtig gode, at besøge, fordi man fik et indlik i den sydafrikanske kultur og ikke mindst noget om forholdene under apartheiden..Om aftenen var vi så ude at spise med de fire fyre vi havde mødt og senere i byen i Camps bay og Long Street i Capetown, som sammenlignes med Jomfruanegade i Ålborg. Det er gade hvor der er en masse barer og reatauranter.. Men tror det var meget godt vi havde de fyre med, ellers er det lidt usikkert, som pige, at gå rundt der alene.
Men ihvertfald, så havde vi en rigtig god weekend, som både bestod af kulturelle indslag og fest og ballade - ku det blive bedre??!!
Nu er så endnu en ny weekend begyndt.. og hvor jeg dog trænger til det. det har været en rigtig hård uge på arbejdet, så nu blir det godt at slappe lidt af. I næste uge står påskeferien så for døren, hvor Renate, Ninna og jeg skal til Durban og Swaziland - så det glæder vi os til.
Men det var lige et kort opsummering for dennegang. Jeg vil smutte igen, for står egentlig med det ene ben ude af døren, skal ud at shoppe med Anne og Renate :-) hehe ja alting er så billigt hernede, så man kan shoppe med god samvittighed, hvilket jeg også gør..hehe.
Men pas på jer selv.. KNUS fra det fantastiske Sydafrika..I love it...

Religion og kultur

Overskriften skyldes, at denne blog hovedsagligt kommet til at handle om mit møde med den sydafrikanske kultur, hvor religionen spiller en stor rolle.
Kristendommen er den religion, som de fleste hernede har. Her på børnehjemmet spiller kristendommen også en stor rolle. I mit hus bliver der bedt bordbøn hver morgen og aften og det børnene som på skift står for at bede bordbøn. Børnene går meget op i at bede bønnen og sker det, at nogle at børnene kommer for sent til bordet og bønnen, ber barnet alligevel en bøn :-)
Mange af de arrangement som er her på børnehjemmet, f.eks. modelkonkurrence, morgenmadsarrangement osv. bliver også indledt med en bøn. På børnehjemmets grund har vi også egen kirke og egen præst. Hver torsdags bliver der holdt en lille ”mini gudstjeneste” for de ansatte, hvor der bliver sunget nogle sange, holdt en lille prædiken og bedt en bøn – en lille kort ceromoni på godt 15-20 min. Dette arrangement deltog jeg i for første gang i torsdags og det var en lidt pinlig affærre.. For da vi var i gang med bønnen, ringede min telefon midt i det hele, så helt febrilsk forsøgte jeg, at slukke min mobil, mens jeg udråbte ”fuck” - nok lige det sidste man skulle sige i en kirke og så da slet ikke under en bøn...
I lørdags deltog vi piger så i en kristen ”forsinket valentins middag” her på børnehjemmet. Det åbnede også op med nogle kristne sange og en bordbøn. Vi sad ved bord sammen med en af arrangørerne og det første han spurgte om var, hvilken kirke vi kom fra. Hvortil vi måtte svare, at vi kom fra Danmark og ikke rigtig var tilknyttet nogen kirke.. Senere på aftenen, da vi skulle til desserten ville de ha at vi skulle bytte pladser, det var der nogle stykker af os der ikke gad, så de listede sig op i lejligheden. Tilbage blev Anne og jeg. Vi burde nok ha været lige så smarte som de andre, for så var vi ikke havnet i den pinlige situation som vi gjorde. For pludselig ville arrangøren have, at vi skulle rejse os op, vi fattede ikke en brik af noget, men modvilligt rejste vi os op. Arrangøren ville så takke os for, at vi var kommet til dette arrangement og at selvom vi var hvide og de var sorte, så vi alligevel alle brødre og søstre udanset hudfarve... Dertil ønskede han os velkommen og håbede, at vi ville komme igen næste gang de havde et arrangement og så gav han os en pakke chokolade som tak for vores opbakning til arrangementet.... meget underligt det hele..
Søndag var vi så med Cortnet og Lira (to ansatte på marsh) henne i deres kirke.. Eller kirke var det nu egentlig ikke, men nærmere en stor sal, hvor der blev holdt et ”kristent møde/gudstjeneste”. Meget langt fra den virkelighed vi kender til hjemme i danmark, hvor gudstjenesten bliver holdt i en kirke med præst iklædt præstekjole, orgelmusik og stille salmer. Men nej her var det et kristent rockband der spillede, mens forsamlingen stod og skrålede med, sang, dansede og klappede. Der stod vi så tilbage og følte os en lille smule forlegen, men forsøgte på bedte vis at klappe lidt med og synge lidt med på sangen som var lyst op på lærred.. De vante kirkegænger gik meget op i det her, øjnene var lukket under sangene/bønnene og armene i vejret og man kunne se i deres ansigter hvor vigtigt og stort det her var for dem og at de virkelig troed 100 % på dette. Det var egentlig meget smukt, rørende og specielt at være med til. Senere på aftenen fik vi lov til at opleve en baptisme/dåb af tre voksne mennesker... inden de blev døbet i bassinet, fortalte de hver især hvorfor de valgte at blive døbt. ”præsten” fortalte, at dåben ikke gjorde en til kristen – men med dåben viste man, at man ville leve sit liv anderledes og at man ville leve det med Gud.
Det var meget spændende, at se en sådan dåb, Hjemmefra er vi jo ikke ligefrem vandt til, at se voksne mennesker få hele kroppen dyppet ned i et bassin...
Sidste uge da vi var i townshippet, fortalte jacgues (ansat på marsh) også lidt om de sortes religion, som hovedsageligt er kristendommen. Han fortalte at de sorte ikke gik ind for at blive brændt, da de mente at sjælen tilhørte kroppen, så derfor ville de ikke brændes, da man så ville brænde sjælen.
Han fortalte også at de var utrolig bange for slanger, selv plastik slanger og symboler af slanger – som for dem var lig med djævlen. Så hvis de så en slange troed de, at de var djævlen der kom.
Jeg syntes det er utrolig spændende, at have været med til disse ting som vi har været med til. For det giver et utroligt godt indblik menneskernes kultur og religion, som betyder så utrolig meget for dem, hvilket jeg respektere højt. Jeg syntes at deres måde, at prise Gud på er smuk og meget spændende, det kunne vi godt tage lidt ved lære af i Danmark, ind med lidt gospel og jeg tror der ville være lidt flere der kom i kirke i Danmark, eller man kunne da håbe :-)

Over and out – vender frygteligt tilbage...

At rejse er at leve

uh ha, hvor tiden den flyver afsted, kan slet ikke følge med. Havde egentlige store intentioner om, at jeg skulle opdatere min blog et par gange i ugen, men sådan går det ikke rigtigt. For jeg må erkender at der desværre er for få timer i døgnet til, at jeg kan nå alt det jeg gerne ville.
hverdagene er jo fuldt beskæftiget med diverse møder og arrangementer om formiddagen, handlen, fitnesscenter osv og eftermiddagen bliver jo brugt til arbejde og om aftenen er man så brugt, at man næsten ikke orker mere. Weekenderne er også altid fuldt booked med diverse ting man skal se. Men jeg kan da komme med en lille opdatering på, hvad jeg alt for set hernede..
Forrige weekend, altså for 14 dage siden, var vi b.la. på stranden, ude at ride på heste og med sightseeing bus rundt i Cape Town, hvor vi tog et stop i en ”fugle og abe park”. Rideturen var rigtig god, vi havde lejet nogle heste og var så på en guided tur på 2,5 time, hvor vi red rundt i det smukkeste strandlandskab, vi kom desværre ikke til at ride så meget ved vandet, da det var højvande og blæste temmelig meget og det gjorde hestene nervøse. Men det var en god tur, tror dog lidt at vi overvuderede hvor lang tid 2.5 time er, for når man ikke er vandt til at ride, så er det sørme rigtig rigtig laaaaang tid, det kunne i hvert fald tydeligt mærkes på kroppen dagen efter, hvor vi alle gik rundt som om vi havde lavet i bukserne ;-)
Fugle og abeparken var også fint, det er hvertfald et godt sted at tilbringe sin tid hvis man ikke orker så meget. Self er det meget turistet og der ikke så meget ”vildliv” over det, da dyrerne jo er i buerne.. Men ved nogle af dyrerne kunne man komme i burerne til dem, b.la. var vi inde hos de små aber, som var meget snakkesaglige, pludselig kom der to springende over på mig, da jeg sad på en bænk.. Den ene syntes så også lige, at den skulle lægge en lille afskedsgave – det var jeg nu ikke så vild med :-(
Sidste uge har været rigtig, rigtig spændende og meget kulturel. Om mandagen havde vi været til et stort fælles morgenmads arrangement, men de ansatte på børnehjemmet og der sad jeg ved siden af én, som hedder Ruth og arbejder ved de store drenge. Hun havde arbejdet på et ”beskyttet hjem” for unge kriminelle drenge i alderen 14-17 år. Hun tilbød os, at tage os med derhen, hvis vi havde lyst, så det gjorde vi så om aftenen efter arbejde. Det var rigtig interresant, at komme hen og se en anden institution, men også lidt barsk. Jeg syntes det var svært at forstå, at sådan nogle små drenge havde begået mord, voldtægt, tyverier osv. For når man sådan stod og kiggede på dem, lignede de jo små uskyldige drenge. Institutionen var delt op i aldersdelte afdelinger. De 14 årige drenge var meget ivrige efter, at komme hen og give os et knus. Til at starte med stod vi lidt skræmte og vidste ikke helt om vi skulle gengælde det eller ej, men ruth sagde det var okay. Drengene sidder der på institutionen mens de venter på, at komme i retten, for så at blive overflyttet til et fængsel eller hvad de nu skal.

Om fredagen var vi med Jacques (ansat på børnehjemmet, socialrådgiver) ude i et township (der hvor de sorte bor). Det er helt skræmmende og underligt at tænke på, at nogle menneskers hjem består af et hus lavet af affald, blik, papkasser eller hvilke materialer de nu har brugt. Townshippene var utrolige store og er som en hele lille by, hvor de har deres egne butikker, kirke, skoler osv. Vi gik lidt rundt i gaderne og var b.la inde hos to familier. Husene var meget små, i det første var der to rum, hvor de så både sov og spiste og de boede 7 mennesker i det lille hus, som ca. var på- 8-10 kvadratmeter. De var arbejdsløse, så de eneste penge de fik var ”børnepenge” som bestod af 200 rand (110 dkk) til en hel måned – det kan man jo hverken dø eller leve for. I det andet hus, hvor vi blev taget imod med store arme, boede de fem mennesker fordelt på tre rum. Der var to soverværelser og et kombineret stue og køkken. Dette hus var faktisk meget fin og stort, iforhold til nogle af de andre og de havde også tv, sofaer osv. De havde også en noget større indtægt, da de var i job. Fælles for alle husene er at der ikke et noget toilet. De har toiletskurer, som bliver delt mellem 26 huse. Om aftenen er der for farligt, at bruge toiletterne, da der er stor risiko for, at blive voldtaget, myrdet... så derfor må de bruge ”spande” og gøre det i huset.
Jeg syntes at stemningen i townshipsene var god, folk var venlige og snaksaglige, man er jo ellers blevet advaret om, at ta ud sådan nogle steder. Det tror jeg nu heller ikke, at man skal gøre alene og slet ikke om aftenen. Men er man sammen med en ”lokal” og så om dagen, så er det meget sikkert. Syntes også helt klart det var det værd, at få lov til at opleve, hvordan andre lever deres liv og det sætter også ens eget liv lidt i perspektiv, når man har været der.
Om søndagen var vi med Mark (børnehjemmets præst) på tur til en kirke ca halvanden times kørsel fra Rondebosch. Vi startede med en hurtig kop kaffe og vi var så med til gudstjeneste. Det var en kirke for de farvede. De var meget imødekommende og vi blev budt hjertelig velkommen. Inden kirken begyndt blev den spillet kristne sange over cdafspilleren, som folk jublende sang med på. Traditionerne i denne kirke er meget anderledes end herhjemme. F.eks. har præsten bare sit alm tøj på og så en krave og det er ikke kun præsten der snakker, men også folk fra menigheden. Omvendt derhjemme så stod man op når man sang, hvertfald det meste af tiden. Gudstjenesten tog to timer, noget mere end vi er vandt til. Men syntes ikke det virkede som så lang tid – der var en god stemning. Det meste af det der blev sagt var på afrikaans, men mark, vores præst, talte på engelsk :-) så det var dejligt nok.
Efter gudstjenesten kørte vi hen på en café – det var rigtig hyggeligt.. Det var en lille land café, hvor man kunne sidde ude og så havde de en masse dyr. B.la papegøjer, som var meget imødekommende og ville gerne sidde på os :-)
Det var så lige det for denne gang :-) pas på jer...

Weekend :-)

Så er der lige tid til en lille opdatering igen :-) Ja, nu er vores lange weekend, snart forbi, suk syntes den forsvandt alt for hurtigt...I fredags var Renate, Ninna, Anne og jeg taget ind til Cape Town, hvor vi tullede lidt rundt og var i shoppingcenter på Waterfront, men det blev Renate og jeg hurtig træt af. Så vi snuppede en minibus hen til togstationen og så med toget til Rondebosch. Her fik vi så lidt at spise, eller det vil sige, det var meningen.. Jeg h,avde bestilt en salat, men den var så dårligt, eller der var noget dressing på som jeg slet ikke kunne li. Jeg plejer ellers ikke at være så kræsen, men lige det der, kunne jeg desværre ikke få ned.
Lørdag tog Renate, Maiken og jeg så ind til Canal Walk, et stort shoppingcenter.. Ja vi får shoppet en del, men efterhånden når vi har fået købt de ting vi skal ha købt og sådan, bliver det nok mere til nogle oplevelsesturer, som op på Table Mountain, til Robben Island osv. Jeg er bare så glad for, at jeg skal være hernede så længe, for så kan vi tage tingene stille og roligt og behøver ikke stresser over, alle de ting som jeg gerne vil, for der er jo heldigvis masser af tid endnu til at nå det hele... For her er virkelig så mange ting at se og gøre hernede, så det er dejligt at der er masser af tid til at kunne nå det hele...
Lørdagen aften var vi så alle 7 piger til grillaften hos nogle af studiekammeraterne til pigerne fra århus, i Observatory. Det var rigig hyggeligt, maden var god og stemningen høj. Om aftenen var vi så nede i byen for at få en lille drink. Midt på natten tog vi så en taxa hjem og smuttede forbi den nærmeste macdonalds :-)
Søndagen stod på afslapning og på tur til Kirstenbosch Botaniske have, hvor der var en stor udendørskoncert. Vi troede så det var jazz vi skulle høre, men istedet for var det noget opera istedet. Ikke lige det vi havde forventet, men nu meget okai. Så vi lå bag i den kæmpe have og lyttede til musikken og nød solen, så længe den var der, den forsvandt det svære temmelig hurtigt, så det blev ret koldt at være der, så derfor var vi der ikke så længe...
Så det har været en stille og rolig weekend. Desværre har vi ikke haft nogen bil i denne weekend. Vi havde egentlig lejet en bil, af min og renates vejleder, men hun har ikke fået vores forsikring op, at køre endnu åbenbart, så vi måtte ikke bruge bilen. Lidt træls. Men vi har så bare benyttet os af den offentlig transport, mest taxaer, som er latterligt billigt hernede, det koster 9-10 rand pr. km (ca 5 kr.). Idag på vej ud til den botaniskehave, var vi lige inde og tanke bilen. Men i modsat til Danmark, har man folk ansat til at tanke for folk, for ligesom også at skaffe arbejde til folk, har man folk til ting som dette. F,eks. er der også folk ansatte til at gå og vaske gulv i butikker hele dagen og folk som pakker ens varer i poser når man handler osv..På vejene render der også folk rundt og sælger de underligeste ting til bilister, eller håber i hvertfald på, at gøre det. Det er alt lige fra hjemmelavede legetøj til affaldssækker. Igen et desperat forsøg på, at finde en måde at tjene penge på.
Men det var alt for nu - take care... Over and out :-D

Tiden flyver afsted

Lige lidt nyt fra Sydafrika..Her er lige et lille billede fra Waterfront i Cape Town - billedet er ikke som sådan specielt spændende, men vil bare vise jer Table Mountain, som er bjerget i baggrunden og som vi også kan se hjemme fra vores altan :-) Syntes den er helt specielt og fantastisk, netop fordi den er flad på toppen :-) Vi planlægger at vi på et tidspunkt skal bestige bjerget, det er ligesom en af de ting man SKAL gøre, mens man er hernede..
Tiden hernede flyver bare afsted, syntes jeg. Jeg nyder at være her og jeg nyder at gå på arbejde hver dag. Denne uge på arbejdet har bare været så god synes jeg. kan allerede mærke nu at jeg har været i huset i to uger nu og at børnene er begyndt at acceptere mig som en del af huset, så det er kun dejligt. Jeg og Anne (socialrådgiver studerende) er begyndt at lave aktivteter med børnene, bl.a har vi lavet collager med dem omkring at være glad, sur og ked af det.. Hvor vi snakkede om hvad der gjorde dem glade og hvad der gjorde dem kede af det osv. De ting tegnede de så, skrev, klippede i ugeblade og klistret det på osv. Det var rigtig fint. Det var meget sjov at høre forskellen fra hvad der gjorde dem glade og kede af det. De store snakkede meget om at de var glade når de var sammen med deres familier og kede af det når de ikke var. Mens de små var glade hvis de kunne svømme, havde fødselsdag osv. og kede af det når nogen drillede dem. Men okai de store har også en bedre forståelse for hvor de er og hvorfor de er på børnehjemmet, de har de små ikke på samme måde, eller de udtrykker det ihvertfald ikke på samme måde som de store.
Igår havde jeg vejledning med min vejleder for første gang. Det gik rigtig fint, selvom vejledninegn kun bestod af 10 min, så det er ikke helt den standard som man er vandt til hjemmefra, hvor er vejledning er omkring 1-2 timer. Men det var egentlig meget fint, vi fik kigget mine mål igennem, som min vejleder var meget tilfreds med. Et af mine mål var bl.a at jeg vil lære børnene at kende. Min vejlder sagde at hun syntes det ville være en god ide for mig at læse deres sager, for at få en forståelse for baggrunden og for at få en forståelse af hvorfor de nogle gange reagerer anderledes end man måske forventer. Så det glæder jeg mig lidt til, selvom jeg er forberedt på, at det nok bliver hårdt at skal læse om hvad de har været igennem. Planen er også at jeg skal prøve at komme med socialworkerne på hjemmebesøg, så jeg kan møde nogle af børnenes familier og se hvor de kommer fra..
Vi fik også snakket lidt om mine arbejdstider. Som de ser ud nu har jeg hver anden dag 6-8 +15-20 og dagen efter 13-20. Men syntes den vagt 13-20 er lang og der er alligevel ingen børn inde før kl.13.30 og det er kun 3. Så nu er min tid ændret til 14-20 hver anden dag.. Så det passer mig fint, for så kan jeg bruger den time på at læse sager og andre studierelevante ting :-)
Ellers nyder jeg bare, at være sammen med pigerne, hvertfald det meste af tiden :-) Nogle gang er min tålmodighed ret kort, når jeg for 100. gang skal fortælle dem at de skal komme, eller op af badet eller hvad det nu kan være. Igår var jeg b.la med dem i poolen, det var rigtig skønt og jeg tror de nød det rigtig meget af der var nogle hos dem i vandet. Idag var vi så til fødselsdags fest for en af pigerne, som blev holdt af hendes værtsfamilie. Værstmoderen havde taget alle børn og os med hen på en lege café. Det var simpelhent et fantastisk sted. Et stort sted hvor børnene kunne lege indendørs, der var et stor legeslot, stort legetog, små opdelte rum, hvor der var en frisørsalon, doktor osv. Det var så fint og de kunne male og blev malet i ansigtet. Der var udklædningstøj, jamen der var bare alt. Inde bagved var der så et rum hvor man kunne holde fest, spise kage og sådan,. Det gjorde vi også og pigerne nød det bare så meget. Er jo sjældent at de sådan kommer ud, så det har været en skøn dag for dem og ikke mindst for mig som nød at se hvor glade de var. Stedet har åbent hver dag fra 10-17 og det koster 25 rand pr barn - svarer til ca 15 kr, det jo vildt billigt, hvertfald med danske øjne... jeg tænkte strakt, ej her ku jeg lige ha taget mine fætre og kusiner med hen :-)
Nå, det var alt for denne gang.. Pas nu på jer selv...Tanker fra Christina.

Lidt nyt fra Sydafrika

Ja, nu har jeg jo allerede været i Sydafrika i 14 dage, det er helt vildt som tiden flyver afsted. Men sådan er det jo heldigvis gerne når man har det godt.
Jeg er nu kommet godt igang i Thomas House - den afdeling hvor jeg arbejder. Det går rigtig godt og jeg er blevet taget godt imod pigerne, som har taget imod mig med åbne arme, så det er jo kun skønt. Men det er tydeligt at mærke at man er den nye voksen i huset, fordi de hele tiden prøver en af og prøver at forsøge at finde ud af hvor ens grænser er. Syntes jeg har lidt problemer med, at få dem til at høre efter. Det er også lidt svært at formulere sig over for børnene på engelsk, især når man vil have dem til at lytte. Syntes også at aldersgruppen er ret bred, de er fra 2-12 år i huset, hvilket er temmeligt meget, synes jeg. For de store piger 9-12 indtager hurtig den der "voksen rolle" og begynder at opdrage på de små, hvilket irriterer mig meget, fordi de også blander sig når jeg er igang med en af de små. Det bliver også ofte sådan at de store piger har tildens til at rette på de små, så de små græder, det gir lidt kaos i huset synes jeg. Jeg syntes også det lidt synd at de store børn, ikke bare kan være børn og så bare bekymre dem og deres istedet, det lidt det jeg prøver at forklare dem.
Anne (som også arbejder i mit hus) og jeg er ved at planlægge en masse aktiviteter som vi vil lave sammen med hovedsaligt de mellemste og ældste piger, for at der sker lidt for dem. Så det glæder jeg mig til at komme i gang med.
Når arbejdsugen så er slut, som den allerede er om torsdagen, har vi så en god dejlig weekend som vi kan bruge på at udforske området lidt på. På billedet er jeg sammen med tre andre piger i Simons town, hvor der er pingviner på stranden. Det var lidt hyggeligt. På vejen derhen så vi også to store bavianer som kom gående over vejen - det var så et tydeligt tegn på, at nu var vi virkelig i Sydafrika og ikke Danmark.
I denne weekend, var vi Et kæmpe storcenter (canal Walk) i fredags, det var helt vildt, nok en par gange større end kolding storcenter. Så der fik vi tullet lidt rundt. Om aftenen var der så kareoke aften på børnehjemmet, for ansatte og andre ansatte fra andre børnehjem. Til at starte med var der ikke så mange og vi tænkte kors det blir en lang aften, men det endte nu med at blive rigtig hyggeligt. Lørdagen blev så brugt på at flade ud på sofaen og ud at spise om aftenen.
Idag, har Renate, Sille og Pernille (to socilarådgiver studerende fra Århus, som vi deler lejlighed med) været en tur ind til Cape town. Vi var først på Green Market Square, som er et loppemarkedet fyldt med alle mulige afrikanske soviners osv. det var nu egentlig meget hyggeligt. Derefter tog vi ind på Waterfront (havnen i Capetown), hvor vi først sad på en lille café og fik lidt at spise :-) Derefter to vi så på en lille bådtur for at se på sæler, hvaler, delfiner, eller det var i hvertfald meningen, men de var åbenbart ret generte i dag, de dukkede i hvertfald ikke op. Men turen var nu meget hyggelig alligevel, vi fik drukket lidt champagne, som var med i prisen og nydt udsigten :-)
Det var så lige det seneste nyt herfra :-) I vil høre nærmere fra mig, her i det solrige Sydafrika :-) Take Care. -Christina

Afrejse og ankomst

Ja saa er jeg saa ankommet i Cape Town, eller egentlig ikke, byen vi bor i hedder Rondebosch og ligger ca 15 mins koersel fra Rondebosch..Turen her til gik rigtig fint. Der var en smule turbulens paa flyveturen, men det gik nu meget fint alligevel. kl.6.20 ankom vi saa til Capetown airport, hvor blev hentet af Jacgue, en af de ansatte paa boernehjemmet. Han koerte os til Marsh Memorial Homes, hvor vi blev vist op i lejligheden. Lejligheden er rigtig fint. I bedre stand end forventet, men self ikke som dansk standard. Men til os er det fint. Jeg har mit eget sovevaerelse, saa det er fint. Er spaendt paa hvordan det kommer til at gaa naar vi er 7 i huset som alle skal i bad, lave mad osv. Bliver nok lidt hektisk :-)
To af pigerne var allerede ankommet da vi kom, Anne og Ninna. De viste os rundt i lejligeden og senere tog vi ned i Rondebosch for at handle lidt mad ind osv. Og jeg maa sige det er godt nok billigt at handle ind hernede, saa tror jeg blir en rigtig naerrigpind naar jeg kommer hjem, mere end jeg er i forvejen :-) hehe
Men allerede paa de faa dage vi har vaeret her er vi bare blev bombaderet med nye indtryk, alt er jo bare anderledes end fra vi er vandt til. Der bliver koert paa den modsatte side af vejen, man gaar naermest over for roedt end groen, man gaar bare naar kysten er klar, naermest, saa trafikken er det rene kaos, syntes jeg. Udover det er her rigtig varmt hen paa dagen, saa det er med at huske solcreme, hvor solen tar godt fat, efter blot 5. min uden creme liger man naermest en kogt krebs.
Naturen her nede er bare skoen, de har de smukkest blomster, palmer og bjerge. Fra vores lejlighed kan vi se Table Mountain.. saa smukt.. Menneskerne er soede og vi bliver kontaket i supermarkeder osv af folk der vil vide hvor vi kommer fra :-)
I gaar blev vi vist rundt paa boernehjemmet - hvor vi fik alle huse at se. Jeg har faaet lov til at vaere i de smaa pigers hus, som jeg saa gerne ville. De er i alderen 2-12 aar og der bor 10 piger i huset. Det er det hus der er mest fyldt op og mest travlt, saa Anne som er socialraadgiver studerende, skal ogsaa vaere i huset. Hun skal vaere der 4 timer om dagen og jeg 7 timer om dagen mandag-torsdag og saa har jeg fri resten af ugen.
Jeg havde min foerste arbejdsdag idag. det gik rigtig fint. Men det var meget overvaeldende fordi der hele tiden er saa mange nye ting. Nu skal jeg foerst til at laere boernes navne, som er ret vanskelig at huske fra hinanden syntes jeg og laere dagens rutiner. Idag har jeg vaeret med til at hente to piger i boernehaven, som vil blive mit faste job i fremtiden, at hente dem hver eftermiddag :-) idag har vi holdt foedselsdag for en af piger, som blev 7 aar, det var rigtig spaendende at vaere med til :-) Pigerne er rigtig soede og de fleste er rigtig gode til engelsk. Det er helt underligt at man skal snakke saa meget engelsk - men synes at det gaar meget fint - de kan da forstaa mig og omvendt...
I morgen skal jeg saa ha en morgenvagt 6-8 og saa 15-20 og dagen efter 13-20 og saadan skifter det hele tiden :-)
Men jeg vil smutte igen, da jeg jo skal tidlig op i morgen og klokken er nesten ti - vi er en time foran jer, indtil I har sommertid, saa er tiden den samme.
Jeg skal nok se at faa lagt nogle billeder ind en dag. Pas paa jer selv, vi snakkes. Knus fra Christina...

Farvel og på gensyn

Det er nu kun en dag til afrejse. Det er godt nok underligt. Det føles som I går at jeg tog beslutningen og tænkte det er laaaaaang tid til. Men inden man når at se sig om, er tiden, som man troede man havde så meget af, løbet afsted for næsen af en.
Jeg troede også, at jeg i denne uge rigtig skulle pakke og være i god tid med det hele. Men alligevel blev det hele nærmest udsat til det sidste, fordi der pludselig kom nogle ting i vejen, så som at jeg fik så ondt i ryggen og skulle bruge en masse tid på kiroprakor, massør osv. Da jeg så skulle til, at pakke mine ting igår, fandt jeg pludselig ud af, at alt mit sommertøj var to numre for store - så stod jeg der. Men heldigvis kørte min søde far mig så til only i Skærbæk idag - hvor jeg fandt lidt sommertøj...:-) så kan jeg da hvertfald klare mig et stykke tid :-)
Ellers er ugen gået med at forberede sig mentalt på, at det nu snart var afrejsetid. Jeg har rigtig nydt denne uge hvor jeg har været sammen med venner og familie. I sidste uge holdt mine venner og nærmeste surprice perty/afskedsfest for mig. Det var virkelig en glædelig overraskelse - som varmede mig meget. Havde længe været bange for, at jeg ikke ku nå at sige farvel til alle dem som jeg gerne ville - men det fik jeg alligevel lov til..:-)
Idag har jeg så fået sagt farvel til min familie og nu er det så kun tilbage at pakke de sidste par ting inden jeg i morgen skal med flyveren fra Hamburg kl.11.30. Puh det er nu under et døgn til at jeg skal afsted og jeg kan nu mærke at sommefuglene i maven så småt kommer frem fra deres skjul ;-)
Nu det så kun tilbage at sige farvel og på gensyn til jer alle - pas nu godt på jer selv og hinanden..
De kærligste hilsner og tanker Christina.

Afrejse dagen nærmer sig..

Det er nu helt underligt, at sidde herhjemme i lille Danmark og vide, at om kun 6 dage (d. 1. feb 09) sidder jeg i et fly på vej til Sydafrika - på vej til Cape Town. Sammen med en studiekammerat skal jeg i et halvt år til Cape Town for at arbejde på et børnehjem: Marsh Memorial Homes.
Marsh Memorial er et børnehjem for børn i aldren 3-18 år. De bor i 6 forskellige huse delt op efter alder og køn og der er 6-10 børn i hvert hus. Det er sådan set det jeg ved om det sted hvor jeg skal arbejde - resten må så komme som en overraskelse - glæder mig til at finde ud af hvilket hus jeg skal arbejde i osv.
Under vores ophold skal vi bo i en lejlighed på/ved børnehjemmet - lejligheden skal vi dele sammen med 5 andre studerende fra Århus socialrådgiveruddannelsen - hvem de ellers er ved jeg ikke, men glæder mig til at finde ud af det.
Det er helt underligt, at tænke på at man snart skal til Afrika og at det egentlig er noget af det eneste man ved. Man kan ikke rigtig danne sig nogle indre billeder af hvordan stedet er og hvordan det hele bliver. Eller det kan man måske nok - men jeg prøver at lade være, for så bliver jeg da ikke skuffet, hvis stedet,opholdet etc. ikke lever op til mine forventninger...
Forberedelserne til turen har været mange og på et tidspunkt tænkte jeg "vi kommer aldrig afsted" - for vi manglede nemlig at få vores visum. Vi havde kontaktet ambassaden i november og det skulle vi gøre en del gange før vi fik de parpirer som vi skulle bruge osv. Men trods alle bekymringer kom det hele på plads og vi fik vores visum i midten af januar :-)
Nu er det så kun tilbage at pakke kufferten og sige farvel til alle venner og familie herhjemme i DK, eller "på gensyn" som min mor siger :-)