Huha, nu er tiden endnu engang løbet fra mig. var meningen at jeg ville have sendt et indlæg ind i sidste uge, men det blev det så ikke lige til...
Men vil lige hurtig fortælle lidt om sidste weekend, hvor Ninna, Anne og jeg tog en lille mini ferie i Capetown. Vi trængte lige til at komme lidt væk fra det hele, så derfor havde vi fundet et virkelig lækkert hostel inde i det centrale Capetown. Stedet var simpelhent så lækkert. Dejligt rent, fine værelser, søde mennesker og en god bar :-)
Vi tjekkede ind fredag formiddag, smed vores tasker på værelset og tog ind til Waterfront, hvor vi skulle med båd til Robben Island. En 4 timers tur, to timer i båden tur/retur og to timer til øen.. Det var en rigtig fin tur. Vi fik en 3 kvarters bus rundtur på øen og sluttede så af i det fængsel hvor Nelson Mandela sad fanget i 20 år. Vi blev vist rundt af en xfange som fortalte os om forholdene i fængslet osv, rigtig spændende.. Om aftenen var vi så ude at spise på en virkelig lækker restaurant og så fik vi et par drink på hostellet, hvor vi mødte fire fyre, som vi aftalte at gå i byen med næste dag.
Lørdagen stod på museumsbesøg i Capetown. Vi var først henne at se "castle of good hope" og så district 6 museum" Disse steder var rigtig gode, at besøge, fordi man fik et indlik i den sydafrikanske kultur og ikke mindst noget om forholdene under apartheiden..Om aftenen var vi så ude at spise med de fire fyre vi havde mødt og senere i byen i Camps bay og Long Street i Capetown, som sammenlignes med Jomfruanegade i Ålborg. Det er gade hvor der er en masse barer og reatauranter.. Men tror det var meget godt vi havde de fyre med, ellers er det lidt usikkert, som pige, at gå rundt der alene.
Men ihvertfald, så havde vi en rigtig god weekend, som både bestod af kulturelle indslag og fest og ballade - ku det blive bedre??!!
Nu er så endnu en ny weekend begyndt.. og hvor jeg dog trænger til det. det har været en rigtig hård uge på arbejdet, så nu blir det godt at slappe lidt af. I næste uge står påskeferien så for døren, hvor Renate, Ninna og jeg skal til Durban og Swaziland - så det glæder vi os til.
Men det var lige et kort opsummering for dennegang. Jeg vil smutte igen, for står egentlig med det ene ben ude af døren, skal ud at shoppe med Anne og Renate :-) hehe ja alting er så billigt hernede, så man kan shoppe med god samvittighed, hvilket jeg også gør..hehe.
Men pas på jer selv.. KNUS fra det fantastiske Sydafrika..I love it...
fredag den 27. marts 2009
onsdag den 18. marts 2009
Religion og kultur
Overskriften skyldes, at denne blog hovedsagligt kommet til at handle om mit møde med den sydafrikanske kultur, hvor religionen spiller en stor rolle.
Kristendommen er den religion, som de fleste hernede har. Her på børnehjemmet spiller kristendommen også en stor rolle. I mit hus bliver der bedt bordbøn hver morgen og aften og det børnene som på skift står for at bede bordbøn. Børnene går meget op i at bede bønnen og sker det, at nogle at børnene kommer for sent til bordet og bønnen, ber barnet alligevel en bøn :-)
Mange af de arrangement som er her på børnehjemmet, f.eks. modelkonkurrence, morgenmadsarrangement osv. bliver også indledt med en bøn. På børnehjemmets grund har vi også egen kirke og egen præst. Hver torsdags bliver der holdt en lille ”mini gudstjeneste” for de ansatte, hvor der bliver sunget nogle sange, holdt en lille prædiken og bedt en bøn – en lille kort ceromoni på godt 15-20 min. Dette arrangement deltog jeg i for første gang i torsdags og det var en lidt pinlig affærre.. For da vi var i gang med bønnen, ringede min telefon midt i det hele, så helt febrilsk forsøgte jeg, at slukke min mobil, mens jeg udråbte ”fuck” - nok lige det sidste man skulle sige i en kirke og så da slet ikke under en bøn...
I lørdags deltog vi piger så i en kristen ”forsinket valentins middag” her på børnehjemmet. Det åbnede også op med nogle kristne sange og en bordbøn. Vi sad ved bord sammen med en af arrangørerne og det første han spurgte om var, hvilken kirke vi kom fra. Hvortil vi måtte svare, at vi kom fra Danmark og ikke rigtig var tilknyttet nogen kirke.. Senere på aftenen, da vi skulle til desserten ville de ha at vi skulle bytte pladser, det var der nogle stykker af os der ikke gad, så de listede sig op i lejligheden. Tilbage blev Anne og jeg. Vi burde nok ha været lige så smarte som de andre, for så var vi ikke havnet i den pinlige situation som vi gjorde. For pludselig ville arrangøren have, at vi skulle rejse os op, vi fattede ikke en brik af noget, men modvilligt rejste vi os op. Arrangøren ville så takke os for, at vi var kommet til dette arrangement og at selvom vi var hvide og de var sorte, så vi alligevel alle brødre og søstre udanset hudfarve... Dertil ønskede han os velkommen og håbede, at vi ville komme igen næste gang de havde et arrangement og så gav han os en pakke chokolade som tak for vores opbakning til arrangementet.... meget underligt det hele..
Søndag var vi så med Cortnet og Lira (to ansatte på marsh) henne i deres kirke.. Eller kirke var det nu egentlig ikke, men nærmere en stor sal, hvor der blev holdt et ”kristent møde/gudstjeneste”. Meget langt fra den virkelighed vi kender til hjemme i danmark, hvor gudstjenesten bliver holdt i en kirke med præst iklædt præstekjole, orgelmusik og stille salmer. Men nej her var det et kristent rockband der spillede, mens forsamlingen stod og skrålede med, sang, dansede og klappede. Der stod vi så tilbage og følte os en lille smule forlegen, men forsøgte på bedte vis at klappe lidt med og synge lidt med på sangen som var lyst op på lærred.. De vante kirkegænger gik meget op i det her, øjnene var lukket under sangene/bønnene og armene i vejret og man kunne se i deres ansigter hvor vigtigt og stort det her var for dem og at de virkelig troed 100 % på dette. Det var egentlig meget smukt, rørende og specielt at være med til. Senere på aftenen fik vi lov til at opleve en baptisme/dåb af tre voksne mennesker... inden de blev døbet i bassinet, fortalte de hver især hvorfor de valgte at blive døbt. ”præsten” fortalte, at dåben ikke gjorde en til kristen – men med dåben viste man, at man ville leve sit liv anderledes og at man ville leve det med Gud.
Det var meget spændende, at se en sådan dåb, Hjemmefra er vi jo ikke ligefrem vandt til, at se voksne mennesker få hele kroppen dyppet ned i et bassin...
Sidste uge da vi var i townshippet, fortalte jacgues (ansat på marsh) også lidt om de sortes religion, som hovedsageligt er kristendommen. Han fortalte at de sorte ikke gik ind for at blive brændt, da de mente at sjælen tilhørte kroppen, så derfor ville de ikke brændes, da man så ville brænde sjælen.
Han fortalte også at de var utrolig bange for slanger, selv plastik slanger og symboler af slanger – som for dem var lig med djævlen. Så hvis de så en slange troed de, at de var djævlen der kom.
Jeg syntes det er utrolig spændende, at have været med til disse ting som vi har været med til. For det giver et utroligt godt indblik menneskernes kultur og religion, som betyder så utrolig meget for dem, hvilket jeg respektere højt. Jeg syntes at deres måde, at prise Gud på er smuk og meget spændende, det kunne vi godt tage lidt ved lære af i Danmark, ind med lidt gospel og jeg tror der ville være lidt flere der kom i kirke i Danmark, eller man kunne da håbe :-)
Over and out – vender frygteligt tilbage...
Kristendommen er den religion, som de fleste hernede har. Her på børnehjemmet spiller kristendommen også en stor rolle. I mit hus bliver der bedt bordbøn hver morgen og aften og det børnene som på skift står for at bede bordbøn. Børnene går meget op i at bede bønnen og sker det, at nogle at børnene kommer for sent til bordet og bønnen, ber barnet alligevel en bøn :-)
Mange af de arrangement som er her på børnehjemmet, f.eks. modelkonkurrence, morgenmadsarrangement osv. bliver også indledt med en bøn. På børnehjemmets grund har vi også egen kirke og egen præst. Hver torsdags bliver der holdt en lille ”mini gudstjeneste” for de ansatte, hvor der bliver sunget nogle sange, holdt en lille prædiken og bedt en bøn – en lille kort ceromoni på godt 15-20 min. Dette arrangement deltog jeg i for første gang i torsdags og det var en lidt pinlig affærre.. For da vi var i gang med bønnen, ringede min telefon midt i det hele, så helt febrilsk forsøgte jeg, at slukke min mobil, mens jeg udråbte ”fuck” - nok lige det sidste man skulle sige i en kirke og så da slet ikke under en bøn...
I lørdags deltog vi piger så i en kristen ”forsinket valentins middag” her på børnehjemmet. Det åbnede også op med nogle kristne sange og en bordbøn. Vi sad ved bord sammen med en af arrangørerne og det første han spurgte om var, hvilken kirke vi kom fra. Hvortil vi måtte svare, at vi kom fra Danmark og ikke rigtig var tilknyttet nogen kirke.. Senere på aftenen, da vi skulle til desserten ville de ha at vi skulle bytte pladser, det var der nogle stykker af os der ikke gad, så de listede sig op i lejligheden. Tilbage blev Anne og jeg. Vi burde nok ha været lige så smarte som de andre, for så var vi ikke havnet i den pinlige situation som vi gjorde. For pludselig ville arrangøren have, at vi skulle rejse os op, vi fattede ikke en brik af noget, men modvilligt rejste vi os op. Arrangøren ville så takke os for, at vi var kommet til dette arrangement og at selvom vi var hvide og de var sorte, så vi alligevel alle brødre og søstre udanset hudfarve... Dertil ønskede han os velkommen og håbede, at vi ville komme igen næste gang de havde et arrangement og så gav han os en pakke chokolade som tak for vores opbakning til arrangementet.... meget underligt det hele..
Søndag var vi så med Cortnet og Lira (to ansatte på marsh) henne i deres kirke.. Eller kirke var det nu egentlig ikke, men nærmere en stor sal, hvor der blev holdt et ”kristent møde/gudstjeneste”. Meget langt fra den virkelighed vi kender til hjemme i danmark, hvor gudstjenesten bliver holdt i en kirke med præst iklædt præstekjole, orgelmusik og stille salmer. Men nej her var det et kristent rockband der spillede, mens forsamlingen stod og skrålede med, sang, dansede og klappede. Der stod vi så tilbage og følte os en lille smule forlegen, men forsøgte på bedte vis at klappe lidt med og synge lidt med på sangen som var lyst op på lærred.. De vante kirkegænger gik meget op i det her, øjnene var lukket under sangene/bønnene og armene i vejret og man kunne se i deres ansigter hvor vigtigt og stort det her var for dem og at de virkelig troed 100 % på dette. Det var egentlig meget smukt, rørende og specielt at være med til. Senere på aftenen fik vi lov til at opleve en baptisme/dåb af tre voksne mennesker... inden de blev døbet i bassinet, fortalte de hver især hvorfor de valgte at blive døbt. ”præsten” fortalte, at dåben ikke gjorde en til kristen – men med dåben viste man, at man ville leve sit liv anderledes og at man ville leve det med Gud.
Det var meget spændende, at se en sådan dåb, Hjemmefra er vi jo ikke ligefrem vandt til, at se voksne mennesker få hele kroppen dyppet ned i et bassin...
Sidste uge da vi var i townshippet, fortalte jacgues (ansat på marsh) også lidt om de sortes religion, som hovedsageligt er kristendommen. Han fortalte at de sorte ikke gik ind for at blive brændt, da de mente at sjælen tilhørte kroppen, så derfor ville de ikke brændes, da man så ville brænde sjælen.
Han fortalte også at de var utrolig bange for slanger, selv plastik slanger og symboler af slanger – som for dem var lig med djævlen. Så hvis de så en slange troed de, at de var djævlen der kom.
Jeg syntes det er utrolig spændende, at have været med til disse ting som vi har været med til. For det giver et utroligt godt indblik menneskernes kultur og religion, som betyder så utrolig meget for dem, hvilket jeg respektere højt. Jeg syntes at deres måde, at prise Gud på er smuk og meget spændende, det kunne vi godt tage lidt ved lære af i Danmark, ind med lidt gospel og jeg tror der ville være lidt flere der kom i kirke i Danmark, eller man kunne da håbe :-)
Over and out – vender frygteligt tilbage...
fredag den 13. marts 2009
At rejse er at leve
uh ha, hvor tiden den flyver afsted, kan slet ikke følge med. Havde egentlige store intentioner om, at jeg skulle opdatere min blog et par gange i ugen, men sådan går det ikke rigtigt. For jeg må erkender at der desværre er for få timer i døgnet til, at jeg kan nå alt det jeg gerne ville.
hverdagene er jo fuldt beskæftiget med diverse møder og arrangementer om formiddagen, handlen, fitnesscenter osv og eftermiddagen bliver jo brugt til arbejde og om aftenen er man så brugt, at man næsten ikke orker mere. Weekenderne er også altid fuldt booked med diverse ting man skal se. Men jeg kan da komme med en lille opdatering på, hvad jeg alt for set hernede..
Forrige weekend, altså for 14 dage siden, var vi b.la. på stranden, ude at ride på heste og med sightseeing bus rundt i Cape Town, hvor vi tog et stop i en ”fugle og abe park”. Rideturen var rigtig god, vi havde lejet nogle heste og var så på en guided tur på 2,5 time, hvor vi red rundt i det smukkeste strandlandskab, vi kom desværre ikke til at ride så meget ved vandet, da det var højvande og blæste temmelig meget og det gjorde hestene nervøse. Men det var en god tur, tror dog lidt at vi overvuderede hvor lang tid 2.5 time er, for når man ikke er vandt til at ride, så er det sørme rigtig rigtig laaaaang tid, det kunne i hvert fald tydeligt mærkes på kroppen dagen efter, hvor vi alle gik rundt som om vi havde lavet i bukserne ;-)
Fugle og abeparken var også fint, det er hvertfald et godt sted at tilbringe sin tid hvis man ikke orker så meget. Self er det meget turistet og der ikke så meget ”vildliv” over det, da dyrerne jo er i buerne.. Men ved nogle af dyrerne kunne man komme i burerne til dem, b.la. var vi inde hos de små aber, som var meget snakkesaglige, pludselig kom der to springende over på mig, da jeg sad på en bænk.. Den ene syntes så også lige, at den skulle lægge en lille afskedsgave – det var jeg nu ikke så vild med :-(
Sidste uge har været rigtig, rigtig spændende og meget kulturel. Om mandagen havde vi været til et stort fælles morgenmads arrangement, men de ansatte på børnehjemmet og der sad jeg ved siden af én, som hedder Ruth og arbejder ved de store drenge. Hun havde arbejdet på et ”beskyttet hjem” for unge kriminelle drenge i alderen 14-17 år. Hun tilbød os, at tage os med derhen, hvis vi havde lyst, så det gjorde vi så om aftenen efter arbejde. Det var rigtig interresant, at komme hen og se en anden institution, men også lidt barsk. Jeg syntes det var svært at forstå, at sådan nogle små drenge havde begået mord, voldtægt, tyverier osv. For når man sådan stod og kiggede på dem, lignede de jo små uskyldige drenge. Institutionen var delt op i aldersdelte afdelinger. De 14 årige drenge var meget ivrige efter, at komme hen og give os et knus. Til at starte med stod vi lidt skræmte og vidste ikke helt om vi skulle gengælde det eller ej, men ruth sagde det var okay. Drengene sidder der på institutionen mens de venter på, at komme i retten, for så at blive overflyttet til et fængsel eller hvad de nu skal.
hverdagene er jo fuldt beskæftiget med diverse møder og arrangementer om formiddagen, handlen, fitnesscenter osv og eftermiddagen bliver jo brugt til arbejde og om aftenen er man så brugt, at man næsten ikke orker mere. Weekenderne er også altid fuldt booked med diverse ting man skal se. Men jeg kan da komme med en lille opdatering på, hvad jeg alt for set hernede..
Forrige weekend, altså for 14 dage siden, var vi b.la. på stranden, ude at ride på heste og med sightseeing bus rundt i Cape Town, hvor vi tog et stop i en ”fugle og abe park”. Rideturen var rigtig god, vi havde lejet nogle heste og var så på en guided tur på 2,5 time, hvor vi red rundt i det smukkeste strandlandskab, vi kom desværre ikke til at ride så meget ved vandet, da det var højvande og blæste temmelig meget og det gjorde hestene nervøse. Men det var en god tur, tror dog lidt at vi overvuderede hvor lang tid 2.5 time er, for når man ikke er vandt til at ride, så er det sørme rigtig rigtig laaaaang tid, det kunne i hvert fald tydeligt mærkes på kroppen dagen efter, hvor vi alle gik rundt som om vi havde lavet i bukserne ;-)
Fugle og abeparken var også fint, det er hvertfald et godt sted at tilbringe sin tid hvis man ikke orker så meget. Self er det meget turistet og der ikke så meget ”vildliv” over det, da dyrerne jo er i buerne.. Men ved nogle af dyrerne kunne man komme i burerne til dem, b.la. var vi inde hos de små aber, som var meget snakkesaglige, pludselig kom der to springende over på mig, da jeg sad på en bænk.. Den ene syntes så også lige, at den skulle lægge en lille afskedsgave – det var jeg nu ikke så vild med :-(
Sidste uge har været rigtig, rigtig spændende og meget kulturel. Om mandagen havde vi været til et stort fælles morgenmads arrangement, men de ansatte på børnehjemmet og der sad jeg ved siden af én, som hedder Ruth og arbejder ved de store drenge. Hun havde arbejdet på et ”beskyttet hjem” for unge kriminelle drenge i alderen 14-17 år. Hun tilbød os, at tage os med derhen, hvis vi havde lyst, så det gjorde vi så om aftenen efter arbejde. Det var rigtig interresant, at komme hen og se en anden institution, men også lidt barsk. Jeg syntes det var svært at forstå, at sådan nogle små drenge havde begået mord, voldtægt, tyverier osv. For når man sådan stod og kiggede på dem, lignede de jo små uskyldige drenge. Institutionen var delt op i aldersdelte afdelinger. De 14 årige drenge var meget ivrige efter, at komme hen og give os et knus. Til at starte med stod vi lidt skræmte og vidste ikke helt om vi skulle gengælde det eller ej, men ruth sagde det var okay. Drengene sidder der på institutionen mens de venter på, at komme i retten, for så at blive overflyttet til et fængsel eller hvad de nu skal.
Om fredagen var vi med Jacques (ansat på børnehjemmet, socialrådgiver) ude i et township (der hvor de sorte bor). Det er helt skræmmende og underligt at tænke på, at nogle menneskers hjem består af et hus lavet af affald, blik, papkasser eller hvilke materialer de nu har brugt. Townshippene var utrolige store og er som en hele lille by, hvor de har deres egne butikker, kirke, skoler osv. Vi gik lidt rundt i gaderne og var b.la inde hos to familier. Husene var meget små, i det første var der to rum, hvor de så både sov og spiste og de boede 7 mennesker i det lille hus, som ca. var på- 8-10 kvadratmeter. De var arbejdsløse, så de eneste penge de fik var ”børnepenge” som bestod af 200 rand (110 dkk) til en hel måned – det kan man jo hverken dø eller leve for. I det andet hus, hvor vi blev taget imod med store arme, boede de fem mennesker fordelt på tre rum. Der var to soverværelser og et kombineret stue og køkken. Dette hus var faktisk meget fin og stort, iforhold til nogle af de andre og de havde også tv, sofaer osv. De havde også en noget større indtægt, da de var i job. Fælles for alle husene er at der ikke et noget toilet. De har toiletskurer, som bliver delt mellem 26 huse. Om aftenen er der for farligt, at bruge toiletterne, da der er stor risiko for, at blive voldtaget, myrdet... så derfor må de bruge ”spande” og gøre det i huset.
Jeg syntes at stemningen i townshipsene var god, folk var venlige og snaksaglige, man er jo ellers blevet advaret om, at ta ud sådan nogle steder. Det tror jeg nu heller ikke, at man skal gøre alene og slet ikke om aftenen. Men er man sammen med en ”lokal” og så om dagen, så er det meget sikkert. Syntes også helt klart det var det værd, at få lov til at opleve, hvordan andre lever deres liv og det sætter også ens eget liv lidt i perspektiv, når man har været der.
Om søndagen var vi med Mark (børnehjemmets præst) på tur til en kirke ca halvanden times kørsel fra Rondebosch. Vi startede med en hurtig kop kaffe og vi var så med til gudstjeneste. Det var en kirke for de farvede. De var meget imødekommende og vi blev budt hjertelig velkommen. Inden kirken begyndt blev den spillet kristne sange over cdafspilleren, som folk jublende sang med på. Traditionerne i denne kirke er meget anderledes end herhjemme. F.eks. har præsten bare sit alm tøj på og så en krave og det er ikke kun præsten der snakker, men også folk fra menigheden. Omvendt derhjemme så stod man op når man sang, hvertfald det meste af tiden. Gudstjenesten tog to timer, noget mere end vi er vandt til. Men syntes ikke det virkede som så lang tid – der var en god stemning. Det meste af det der blev sagt var på afrikaans, men mark, vores præst, talte på engelsk :-) så det var dejligt nok.
Efter gudstjenesten kørte vi hen på en café – det var rigtig hyggeligt.. Det var en lille land café, hvor man kunne sidde ude og så havde de en masse dyr. B.la papegøjer, som var meget imødekommende og ville gerne sidde på os :-)
Det var så lige det for denne gang :-) pas på jer...
Abonner på:
Opslag (Atom)
