hverdagene er jo fuldt beskæftiget med diverse møder og arrangementer om formiddagen, handlen, fitnesscenter osv og eftermiddagen bliver jo brugt til arbejde og om aftenen er man så brugt, at man næsten ikke orker mere. Weekenderne er også altid fuldt booked med diverse ting man skal se. Men jeg kan da komme med en lille opdatering på, hvad jeg alt for set hernede..
Forrige weekend, altså for 14 dage siden, var vi b.la. på stranden, ude at ride på heste og med sightseeing bus rundt i Cape Town, hvor vi tog et stop i en ”fugle og abe park”. Rideturen var rigtig god, vi havde lejet nogle heste og var så på en guided tur på 2,5 time, hvor vi red rundt i det smukkeste strandlandskab, vi kom desværre ikke til at ride så meget ved vandet, da det var højvande og blæste temmelig meget og det gjorde hestene nervøse. Men det var en god tur, tror dog lidt at vi overvuderede hvor lang tid 2.5 time er, for når man ikke er vandt til at ride, så er det sørme rigtig rigtig laaaaang tid, det kunne i hvert fald tydeligt mærkes på kroppen dagen efter, hvor vi alle gik rundt som om vi havde lavet i bukserne ;-)
Fugle og abeparken var også fint, det er hvertfald et godt sted at tilbringe sin tid hvis man ikke orker så meget. Self er det meget turistet og der ikke så meget ”vildliv” over det, da dyrerne jo er i buerne.. Men ved nogle af dyrerne kunne man komme i burerne til dem, b.la. var vi inde hos de små aber, som var meget snakkesaglige, pludselig kom der to springende over på mig, da jeg sad på en bænk.. Den ene syntes så også lige, at den skulle lægge en lille afskedsgave – det var jeg nu ikke så vild med :-(
Sidste uge har været rigtig, rigtig spændende og meget kulturel. Om mandagen havde vi været til et stort fælles morgenmads arrangement, men de ansatte på børnehjemmet og der sad jeg ved siden af én, som hedder Ruth og arbejder ved de store drenge. Hun havde arbejdet på et ”beskyttet hjem” for unge kriminelle drenge i alderen 14-17 år. Hun tilbød os, at tage os med derhen, hvis vi havde lyst, så det gjorde vi så om aftenen efter arbejde. Det var rigtig interresant, at komme hen og se en anden institution, men også lidt barsk. Jeg syntes det var svært at forstå, at sådan nogle små drenge havde begået mord, voldtægt, tyverier osv. For når man sådan stod og kiggede på dem, lignede de jo små uskyldige drenge. Institutionen var delt op i aldersdelte afdelinger. De 14 årige drenge var meget ivrige efter, at komme hen og give os et knus. Til at starte med stod vi lidt skræmte og vidste ikke helt om vi skulle gengælde det eller ej, men ruth sagde det var okay. Drengene sidder der på institutionen mens de venter på, at komme i retten, for så at blive overflyttet til et fængsel eller hvad de nu skal.
Om fredagen var vi med Jacques (ansat på børnehjemmet, socialrådgiver) ude i et township (der hvor de sorte bor). Det er helt skræmmende og underligt at tænke på, at nogle menneskers hjem består af et hus lavet af affald, blik, papkasser eller hvilke materialer de nu har brugt. Townshippene var utrolige store og er som en hele lille by, hvor de har deres egne butikker, kirke, skoler osv. Vi gik lidt rundt i gaderne og var b.la inde hos to familier. Husene var meget små, i det første var der to rum, hvor de så både sov og spiste og de boede 7 mennesker i det lille hus, som ca. var på- 8-10 kvadratmeter. De var arbejdsløse, så de eneste penge de fik var ”børnepenge” som bestod af 200 rand (110 dkk) til en hel måned – det kan man jo hverken dø eller leve for. I det andet hus, hvor vi blev taget imod med store arme, boede de fem mennesker fordelt på tre rum. Der var to soverværelser og et kombineret stue og køkken. Dette hus var faktisk meget fin og stort, iforhold til nogle af de andre og de havde også tv, sofaer osv. De havde også en noget større indtægt, da de var i job. Fælles for alle husene er at der ikke et noget toilet. De har toiletskurer, som bliver delt mellem 26 huse. Om aftenen er der for farligt, at bruge toiletterne, da der er stor risiko for, at blive voldtaget, myrdet... så derfor må de bruge ”spande” og gøre det i huset.
Jeg syntes at stemningen i townshipsene var god, folk var venlige og snaksaglige, man er jo ellers blevet advaret om, at ta ud sådan nogle steder. Det tror jeg nu heller ikke, at man skal gøre alene og slet ikke om aftenen. Men er man sammen med en ”lokal” og så om dagen, så er det meget sikkert. Syntes også helt klart det var det værd, at få lov til at opleve, hvordan andre lever deres liv og det sætter også ens eget liv lidt i perspektiv, når man har været der.
Om søndagen var vi med Mark (børnehjemmets præst) på tur til en kirke ca halvanden times kørsel fra Rondebosch. Vi startede med en hurtig kop kaffe og vi var så med til gudstjeneste. Det var en kirke for de farvede. De var meget imødekommende og vi blev budt hjertelig velkommen. Inden kirken begyndt blev den spillet kristne sange over cdafspilleren, som folk jublende sang med på. Traditionerne i denne kirke er meget anderledes end herhjemme. F.eks. har præsten bare sit alm tøj på og så en krave og det er ikke kun præsten der snakker, men også folk fra menigheden. Omvendt derhjemme så stod man op når man sang, hvertfald det meste af tiden. Gudstjenesten tog to timer, noget mere end vi er vandt til. Men syntes ikke det virkede som så lang tid – der var en god stemning. Det meste af det der blev sagt var på afrikaans, men mark, vores præst, talte på engelsk :-) så det var dejligt nok.
Efter gudstjenesten kørte vi hen på en café – det var rigtig hyggeligt.. Det var en lille land café, hvor man kunne sidde ude og så havde de en masse dyr. B.la papegøjer, som var meget imødekommende og ville gerne sidde på os :-)
Det var så lige det for denne gang :-) pas på jer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar