Religion og kultur

Overskriften skyldes, at denne blog hovedsagligt kommet til at handle om mit møde med den sydafrikanske kultur, hvor religionen spiller en stor rolle.
Kristendommen er den religion, som de fleste hernede har. Her på børnehjemmet spiller kristendommen også en stor rolle. I mit hus bliver der bedt bordbøn hver morgen og aften og det børnene som på skift står for at bede bordbøn. Børnene går meget op i at bede bønnen og sker det, at nogle at børnene kommer for sent til bordet og bønnen, ber barnet alligevel en bøn :-)
Mange af de arrangement som er her på børnehjemmet, f.eks. modelkonkurrence, morgenmadsarrangement osv. bliver også indledt med en bøn. På børnehjemmets grund har vi også egen kirke og egen præst. Hver torsdags bliver der holdt en lille ”mini gudstjeneste” for de ansatte, hvor der bliver sunget nogle sange, holdt en lille prædiken og bedt en bøn – en lille kort ceromoni på godt 15-20 min. Dette arrangement deltog jeg i for første gang i torsdags og det var en lidt pinlig affærre.. For da vi var i gang med bønnen, ringede min telefon midt i det hele, så helt febrilsk forsøgte jeg, at slukke min mobil, mens jeg udråbte ”fuck” - nok lige det sidste man skulle sige i en kirke og så da slet ikke under en bøn...
I lørdags deltog vi piger så i en kristen ”forsinket valentins middag” her på børnehjemmet. Det åbnede også op med nogle kristne sange og en bordbøn. Vi sad ved bord sammen med en af arrangørerne og det første han spurgte om var, hvilken kirke vi kom fra. Hvortil vi måtte svare, at vi kom fra Danmark og ikke rigtig var tilknyttet nogen kirke.. Senere på aftenen, da vi skulle til desserten ville de ha at vi skulle bytte pladser, det var der nogle stykker af os der ikke gad, så de listede sig op i lejligheden. Tilbage blev Anne og jeg. Vi burde nok ha været lige så smarte som de andre, for så var vi ikke havnet i den pinlige situation som vi gjorde. For pludselig ville arrangøren have, at vi skulle rejse os op, vi fattede ikke en brik af noget, men modvilligt rejste vi os op. Arrangøren ville så takke os for, at vi var kommet til dette arrangement og at selvom vi var hvide og de var sorte, så vi alligevel alle brødre og søstre udanset hudfarve... Dertil ønskede han os velkommen og håbede, at vi ville komme igen næste gang de havde et arrangement og så gav han os en pakke chokolade som tak for vores opbakning til arrangementet.... meget underligt det hele..
Søndag var vi så med Cortnet og Lira (to ansatte på marsh) henne i deres kirke.. Eller kirke var det nu egentlig ikke, men nærmere en stor sal, hvor der blev holdt et ”kristent møde/gudstjeneste”. Meget langt fra den virkelighed vi kender til hjemme i danmark, hvor gudstjenesten bliver holdt i en kirke med præst iklædt præstekjole, orgelmusik og stille salmer. Men nej her var det et kristent rockband der spillede, mens forsamlingen stod og skrålede med, sang, dansede og klappede. Der stod vi så tilbage og følte os en lille smule forlegen, men forsøgte på bedte vis at klappe lidt med og synge lidt med på sangen som var lyst op på lærred.. De vante kirkegænger gik meget op i det her, øjnene var lukket under sangene/bønnene og armene i vejret og man kunne se i deres ansigter hvor vigtigt og stort det her var for dem og at de virkelig troed 100 % på dette. Det var egentlig meget smukt, rørende og specielt at være med til. Senere på aftenen fik vi lov til at opleve en baptisme/dåb af tre voksne mennesker... inden de blev døbet i bassinet, fortalte de hver især hvorfor de valgte at blive døbt. ”præsten” fortalte, at dåben ikke gjorde en til kristen – men med dåben viste man, at man ville leve sit liv anderledes og at man ville leve det med Gud.
Det var meget spændende, at se en sådan dåb, Hjemmefra er vi jo ikke ligefrem vandt til, at se voksne mennesker få hele kroppen dyppet ned i et bassin...
Sidste uge da vi var i townshippet, fortalte jacgues (ansat på marsh) også lidt om de sortes religion, som hovedsageligt er kristendommen. Han fortalte at de sorte ikke gik ind for at blive brændt, da de mente at sjælen tilhørte kroppen, så derfor ville de ikke brændes, da man så ville brænde sjælen.
Han fortalte også at de var utrolig bange for slanger, selv plastik slanger og symboler af slanger – som for dem var lig med djævlen. Så hvis de så en slange troed de, at de var djævlen der kom.
Jeg syntes det er utrolig spændende, at have været med til disse ting som vi har været med til. For det giver et utroligt godt indblik menneskernes kultur og religion, som betyder så utrolig meget for dem, hvilket jeg respektere højt. Jeg syntes at deres måde, at prise Gud på er smuk og meget spændende, det kunne vi godt tage lidt ved lære af i Danmark, ind med lidt gospel og jeg tror der ville være lidt flere der kom i kirke i Danmark, eller man kunne da håbe :-)

Over and out – vender frygteligt tilbage...