Uge 14:dagene før ferien
Ja, så er det tid til en lille opdatering igen over hvad der er sket de sidste to uger og det er slet ikke så lidt endda. I sidste uge (uge 14) havde jeg vejledning med min vejleder. Har i et stykke tid følt mig lidt som en aupair pige på arbejdet, frem for en pædagogstuderende. Mange af mine opgaver har bestået i, at hente børn fra børnehave, lave lunch, læse lektier, bade og putte børn i seng. Der var så mange praktiske opgaver hele tiden, at jeg ikke rigtig følte at jeg var der for børnene, at jeg ikke havde tid til at lege med dem, snakke med dem og lave aktiviteter. For tit stod jeg alene med badning og putning af alle børn på samme tid og det blev bare for meget for mig til sidst. Min vejleder rådede mig til, at ta en snak med mine to kollegaer om det, hvilket jeg gjorde. De kunne godt forstå mig og vi har nu aftalt at dele det op, så jeg ikke står med alle børn på engang. Så det betyder, at jeg om mandagen har ansvaret for de to små (3+4 år), om tirsdagen de fire mellemste (5-7 år) og om onsdagen de fire store (9-12). Hvilket betyder at jeg de dage kun har ansvaret for den aldersgruppe, hvilket betyder at jeg står for badningen, putningen og aktiviteter med dem kun. Dette gik i gang allerede om mandagen og jeg syntes det har fungeret rigtig godt.
Ellers har sidste uge i huset stået i påskens tegn :-) En af dagene brugte vi på, at lave påskekort med alle børnene, som de så skulle sende til nogle damer fra kirken, som kommer med gaver til deres fødselsdag og til jul. Derudover havde vi påskeægsjagt. Anne og jeg havde delt børnene op i to hold med fem i hver og havde lavet fem poster til hvert hold. Ved hver post skulle de så lede efter påskeæg. Det gik bare rigtig godt og børnene syntes det var rigtig sjovt :-)
her i påsken syntes jeg, at man har kunne lægge meget mærke til folks gavmildhed over for børnene på børnehjemmet. B.la. fik jeg den ene dag, hvor jeg var henne og hente de to små fra børnehaven, resterne fra påskefesten med hjem – der var flere forskellige kager og der var så meget at vi delte med de andre huse. Jeg syntes det var rigtig sødt af dem, at tænke på børnene på hjemmet, i stedet for at smide det ud. Derudover kom der også en skoleklasse og delte påskeæg ud til børnene og en af værtsfamilierne til børnene kom også med diverse godter, selv til Anne og jeg ;-) Jeg syntes i hvert fald det er dejligt, at folk tænker på disse børn :-)
Ferie i Durban
Torsdag begyndte den tiltrængte påskeferie så :-) Jeg, Ninna og renate havde aftalt at tage på rygsæksferie sammen. Vi tog først 4 dage til Durban og så 5 dage til swaziland.
Tidlig torsdag morgen, ja faktisk kl.4 om natten tog vi med Taxi ud til Cape town lufthavn, for så at flyve til Durban kl.6.30. Durban er en by 2 timers flyvsel fra capetown og ligger op af det indiske ocean. Mange rejser hertil fordi her altid er varmt. Det fik vi da også, at mærke da vi kom dertil. På trods af, at der var overskyet, var det alligevel tryggende varmt.
Da vi kom til Durban tjekkede vi ind på Tekweni backpackers, hvor vi skulle bo på en 6 mands dorm de næste fire dage. Hostellet var nu ikke det bedste af slagsen, det var lidt snusket og vi måtte kæmpe med en del kakkelakker på værelset. Men trods det, fik vi alligevel et godt ophold. Stemningen var enorm god og alle gæster snakkede med alle. Mens vi var der blev der holdt to grilaftnener, hvor man selv skulle medbringe kød og så gav hostellet resten. Dette deltog vi i og det gav os rig mulighed for at snakke og hygge os med de andre gæster. Vi mødte b.la. nogle piger fra norge og Holland, som gik i byen med om fredagen :-)
Tiden i Durban brugte vi på bare at slappe af og holde ferie, ikke noget med vilde kulturelle oplevelser ;-) Den første dag brugte vi på stranden, den anden dag på shopping, den tredje på stort set ingenting og den fjerde var vi i vandland, hvor vi teedede os som små børn igen og boltrede os i vandrutsjebaner osv :-) dog var der ikke så mange af dem, men det var nu meget hyggeligt alligevel :-)
Mandag drog vi så afsted til Swaziland :-)
Ferie i Swaziland
Swaziland er et lille bitte land midt inde i Sydafrika. Her bor en million mennesker og som et af de eneste lande i Afrika, har de en Konge. (som har 13 koner)
Swaziland er meget anderledes iforhold til Sydafrika. Hvor Sydafrika er meget mere moderne med højhuse og murstensbygninger, består Swazilands ”byer” hovedsageligt af små runde hytter. Der er dog ved at dukke små murstenshuse op hist og her på landet.
Den første nat tilbragte vi i Manzini, som er den største by i Swaziland. Byen er kendt for at være knudepunktet for industrien. Her fandt vi et hotel at bo på. Vi havde nemlig ikke reserveret noget hjemmefra, så vi tog det vi kunne finde. Selvom det var et hotel, var det ikke ligefrem luksus, ja tværtimod. På det værelse, som vi havde fået tildelt, vrimlede det med kakkelakker, ud over det hele. Renate åbende skrivebordskuffen og så kom de ellers alle sammen krybende. Dette blev lige en tand for meget og vi bedte om at få et andet værelse.. Her var der så heldigvis ingen kakkelakker og vi kunne få os en fredlig nattesøvn..
Næste dag begav vi os så videre med bus Til Hlane (udtales Slane) Royal National Park. Det sjove med busserne her er, at de ikke har faste køretider som hjemme i danmark. Man sætter sig bare ind i bussen og når bussen så er fuld, kan man så kører. Dette kan betyde, at man kan risikere at sætte i bussen i et længere stykke tid. Men i mellemtiden har man så rig mulighed for at købe ting og sager. Alle gadesælgerne kommer nemlig op i bussen og går en runde med alle deres varer. Det kunne jo være, at man var heldig, at nogen gad at købe noget, mens de sad og ventede, men det er det nu sjældent.. Efter en halvtimes ventetid satte vi så kurs mod Hlane. Turen tog kort en time, men det føltes nu ikke sådan, for vi brugte tiden på, at beundre dem smukke natur, som bestod af de smukkeste bjerge og de dybeste dale :-)
Efter en times buskørsel endte vi så i Hlane, hvor vi havde lejet en familiehytte i nationalparken for to dage :-) Vi fik en rigtig fin hytte, dog uden elktrisitet, men det gjorde nu ikke så meget, da det var hyggeligt med alle de små olielamper :-)
Hytten bestod af fire værelser, et stort køkken, en stor stue og et fint badeværelse med kar. Hytten er beregnet til 8 mennesker, men vi valgte at leje denne, da den var billig. Alt her i denne nationalpark var til rimelige penge. Normalt er sådan noget ellers ret dyrt. Men fordi, at det er kongen der ejer parken, er priserne lave, fordi han ikke vil have at folk skal betale så meget, for at besøge hans park – sød konge :-)
Fra vores stuevinduer kunne vi stå og betragte dyrerne på tæt hold. Vi kunne b.la se næsehorn, flodheste, elefanter og springbukke. Mellem vores hytte og parken var der et elektrisk hegn. Den ene morgen besluttede jeg mig for at gå op langs hegnet, for så at sætte mig på en bænk og betragte næsehornene. Til at starte med var de langt fra mig, men kom pludselig tættere og tættere på mig, tilsidst var der kun nogle meters afstand mellem os. Efter lidt tid vælger jeg så, at gå tilbage til hytten. Pludselig hører jeg nogle råbe ”stop walking”, men eftersom jeg ikke kan se nogen, tænker jeg, at det nok ikke er til mig, så jeg fortsætter med, at gå. Hvorefter der igen bliver råbt ”stop walking” - jeg standser op og en mand kommer gående imod mig og fortæller mig, at når næsehornene er så tætte på, må jeg ikke bevæge mig så tæt på dem, da jeg drager for meget opmærksomhed imod mig og udsætter mig selv for fare. Hmm ups – så stod man lidt paf der – og spørger undrende hvad gør jeg så nu. Hvor jeg får at vide, at jeg bare skal gå længere væk fra hegnet og så gå tilbage.. Hehe, ja hvad ved jeg, jeg er jo ikke vandt til, at omgås vilde dyr, tydeligvis ikke :-)
Ud over denne oplevelse, var vi på to safariturer i bil, først onsdag aften, hvor vi havde en sunsetdrive. Vi så utrolig mange dyr, udover dem jeg har nævnt så vi giraffer og elefanter og en enkelt hanløve. Næste morgen tog Ninna og jeg så på endnu en tur, i håbet om at se flere løver. Vi var dog desværre ikke så heldige, men i stedet så vi en masse elefanter og blå gnuer. Men sådan er det jo med naturen – der er det hele udforudsigeligt og ikke ligesom i en zoo.
Om onsdagen var vi også ude på et landsbysbesøg for at se hvordan swatierne levede i deres små hytter, hvilket var meget spænende at se :-)
Om torsdagen forlod vi så parken, for at tage ind til Mbabane (hovedstaden). Denne by var meget mere moderne end Manzini og de andre små landsbyer. Her var der et indkøbscenter, få højhuse og murstenshuse, som i en hver anden by. Her ville vi så bo på et backpackerssted som vi havde læst om i vores rejsebøger. Men da vi kom hen til stedet, viste det sig, at det var blevet lukket for et år siden.. Hmm. Eneste mulighed for overnatning i denne by, var så på et church center – et kirkeligt vandrehjem. Stedet var nu meget fint, der var lidt trangt på værelset, men ganske fint og så var der morgenmad med i prisen :-)
Torsdag aften fandt vi os et dejligt spisested inde i byen, men livemusik og stearinlys, rigtig hyggeligt. Dog endte vi med, at blive temmelig forstyrret, efter som der hele tiden kom lokale mennesker hen til vores bord. Landet består kun af mørke mennesker og de ser sjældent hvide mennesker, da landet ikke er så turistet som f.eks. sydafrika. Derfor er og var vi utrolig spændende. Der kom en ældre mand hen til vores bord og efter to minutter fortalte han mig at han elskede mig – til at starte med var det da meget sødt, men efter noget tid blev det mere og mere belastende og jeg endte med tilsidst at bede ham om at gå.
Fredagen brugte vi så på at tage hen og se en stor friliggende granitklippe, sibebe rock. Buschaufføren satte os dog af 4,8 km før rocken – ved ikke lige hvorfor. Men i hvert fald fik vi os en lang og sej gåtur, da landskabet var meget bakket. Men det var en smuk tur og det var det værd. Efter dette ville vi så til elzulwini Valley, hvor der var en masse spændende ting, b.la her kongen bor. Men vi kom aldrig så langt. Vi tog en minibus derud, men det viste sig at bussen ikke stoppede der, så vi kom med alt for langt. Vi ville så tage en minibus tilbage til valleyen, men det var noget værre bøvl og vi blev nægtet at komme ind i en minibus osv.. Så vi fandt os en af køre på stop med og så tog vi direkte hjem til vores ”hostel”. Vi alle så trætte og udmattede, så vi tog os en lille lur på øjet. Men da vi vågnede igen var klokken 19 og det var for mørkt og sent at gå ned i byen at spise. Så vores aftensmad bestod af chips og chokoladebarer – ja velbekomme :-)
Lørdag var så afrejse dag – det var en lang og umattende dag, med en masse ventetid i lufthavnen. Kl.19.00 landede vi så atter i Cape Town. Det føltes nu helt rart at være ”hjemme” igen. Det har været en skøn ferie, men jeg tror at vi alle er glade for, at vi nu kan lægge rygsækken fra os fra en stund....
Ja det var så det som de sidste 14 dage hovedsageligt har bestået af. I dag står den så på hvile, tøjvaskning og internet. Fra I dag af og indtil næste lørdag er Renate og jeg helt selv i lejligheden, alle de andre piger en nemlig stadig på ferie og har stadig en uges ferie tilbage, mens vi starter på arbejde igen tirsdag. Vi gemmer nemlig resten af vores ferie til at vi får besøg i juni....
Mange tanker Christina...
P.s I dag er der præsis 3 måneder til at jeg rejser hjem – hvor vildt, syntes bare, at tiden suser af sted...
søndag den 12. april 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)